TERESA og Transportøkonomiske Enhedspriser
Transportministeriets samfundsøkonomiske manual for transportområdet er samlet i en brugervenlig regnearksmodel – TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet)
TERESA
Modellen gør det enklere at gennemføre korrekte samfundsøkonomiske vurderinger af transportprojekter. Samtidig er det fra og med september 2006 obligatorisk at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger med TERESA for ministeriets projekter inden for transport.
I forlængelse af regnearksmodellen udgives Transportøkonomiske Enhedspriser, der specificerer en lang række forudsætninger og priser til brug i den samfundsøkonomiske vurdering. Transportøkonomiske Enhedspriser omfatter forudsætninger om økonomi, brændstof og infrastruktur samt priser for tidsbesparelser, kørselsomkostninger, operatøromkostninger og eksterne omkostninger.
Titel
TERESA (Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse) for transportområdet
Bygget af
Version 1.0 2006: COWI, Transport- og Energiministeriet samt DTF
Revideret af
Version 5.12 2022: Incentive og DTU Transport
Ejere
Transport- og Bygningsministeriet
Dokumentation
TERESA er opbygget som et selvforklarende regneark. Dokumentationen fra tabellen nedenfor er derfor udelukkende ment som en mere grundig metodegennemgang for dem, der måtte ønske det. Dokumentationen er ikke en forudsætning for at kunne anvende regnearket. Bemærk at "Faktasideskabelon.dotx" skal ligge i samme folder som TERESA-arket.
| Download dokumentation til TERESA |
| TERESA 6.0 |
| Faktasideskabelon |
| TERESA dokumentation 2006 |
| Opdateringsnotat 2010 |
| Opdateringsnotat 2013 |
| Opdateringsnotat 2015 |
| Opdateringsnotat 2019 |
| Opdateringsnotat 2021 |
Transportøkonomiske Enhedspriser
Enhedspriserne stilles til rådighed af Transportministeriets departement i samarbejde med Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og Banedanmark. Enhedspriserne vedligeholdes og opdateres af DTU efter aftale med Transportministeriet. Opdateringerne sker typisk hvert andet år og omfatter nye tal for den forventede udvikling i priser, BNP, befolkning og brændstofpriser. Derudover er der som regel revisioner af en eller flere af forudsætningerne om værdi af rejsetid, kørselsomkostninger, infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger. Hyppigere opdateringer kan ske, når større ændringer, som fx en udmelding om en ny kalkulationsrente fra Finansministeriet, presser sig på. Af hensyn til mulighederne for at sammenligne rentabiliteten i forskellige infrastrukturprojekter tilstræbes det dog at undgå hyppige opdateringer. Brugerne opfordres til at angive versionsnummeret på enhedspriserne, når analyser præsenteres, så det er klart, hvilke projekter, der umiddelbart kan sammenlignes.
Ved opdateringer af enhedspriserne vil også Teresa blive justeret, så der sikres konsistens.
Enhedspriserne er bygget op, så de kan angives for et givent brugerspecificeret år og i et givent prisniveau.
Den aktuelle version af enhedspriserne (vers. 2.0) er opdateret i maj 2022.
På to områder er der tale om større opdateringer. Det drejer sig om kørselsomkostningerne emissionsfaktorerne. Opdateringerne omfatter:
- Enhedspriserne præsenteres nu for 2022 i 2022-priser.
- De marginale trængselsomkostninger er sænket med ca. 7 % i kraft af, at arbejdsudbudsgevinsten nu er trukket ud, fordi den tillægges i TERESA. Endvidere er trængselsomkostningerne nu direkte knyttet til enhedsprisernes værdi af rejsetid.
- Emissionsfaktorerne for klima og for luftforureningen er nu fremskrevet for både fossilt og eldrevne køretøjer med Aarhus Universitet/DCE og Energistyrelsen som hovedkilder.
- Der er nye fremskrivninger af BNP, befolkning, inflation, samt priser på CO2-udledning.
- Der ersideordnet med den hidtidige CO2-prisindlagt en høj CO2-pris (faktorpriser).
- Støjomkostningerne for elbiler er revideret på basis af data fra Vejdirektoratet.
- Der er nye priser for drivmidler baseret på Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra februar 2022.
- Brændstofeffektiviteten og drivmiddelfordelingen for personbiler er opdateret på basis af Energistyrelsens Klimafremskrivning 2022.
- Iblandingsprocenterne for biobrændstoffer er opdateret, og det er nu muligt for brugeren at indlægge alternative iblandingsprocenter.
- Afgiftssatsen for el til elbiler er nu en sammenvejning af satserne på 90 til 0,4 øre/kWh frem til 2030. Satsen på 90 øre/kWh aftrappes dog i overensstemmelse med energiforliget fra 2018 og aftalen om en ny reformpakke af 21/1 2022. Det er antaget, at 70% af trafikarbejdet foretages med den lave sats.
- Kørselsomkostningerne er opdateret, så de nu omfatter plug-in hybridbiler samt både el-og plug-in-varebiler, og der tages nu højde for, at afgiftssatserne for de grønne biler stiger i fremtiden, og at priserne på de grønne biler ventes at falde i fremtiden.
- Der er indført kørselsomkostninger for en gennemsnitlig cykel (el og almindelig).
- Brotaksterne og infrastrukturafgifterne opdateret.
- Omkostninger for operatører af busser er opdateret.
- Momssatsen og værdien af statistik liv er er indført som centrale parametre – før optrådte de i formler og lokalt.
Kørselsomkostningerne for biler og fremskrivningen af emissionsfaktorerne er mere detaljeret beskrevet i særskilte regneark og opdateringsnotater, som kan findes i tabellen nedenfor. Brændstofomkostningerne i det detaljerede regneark med kørselsomkostninger anvendes ikke i TE, hvor de er erstattet af mere aktuelle skøn.
Der gøres opmærksom på, at de fleste skøn er udarbejdet i begyndelsen af 2022 eller tidligere, og der er generelt ikke taget højde for den efterfølgende udvikling i Ukraine, som forventes at have betydning for energipriser, inflation, befolkning og BNP. I den nye version af enhedspriserne er der dog indlagt nye skøn for BNP og inflation for 2022-2023 fra Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, maj 2022
Det er muligt at modtage en meddelelse, når enhedspriserne eller Teresa opdateres. Send navn, organisation og e-mailadresse til tcje@dtu.dk for at komme på mail-listen.
Samfundsøkonomiske notater
Disse notater er korte selvstændige notater, som giver en teoretisk og teknisk beskrivelse og diskussion af udvalgte emner, der indgår i samfundsøkonomisk vurdering af transportprojekter. Notaterne er et supplement til Transport- og Bygningsministeriets ”Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet”, og er henvendt til dem, der ønsker en mere detaljeret beskrivelse af emnerne. Notaterne er udarbejdet af DTU Transport i nær dialog med Transport- og Bygningsministeriets projektgruppe.
Alternative finansieringsformer Notatet gennemgår hvordan forskellige finansieringsformer skal behandles i den samfundsøkonomiske analyse. Notatet behandler projekter uden brugerbetaling finansieret via skattefinansiering eller leasing, og projekter med brugerbetaling enten som statsejede selskaber eller OPP.
Arbejdsudbudseffekter på transportområdet opstår, når projektet og/eller dets finansiering påvirker udbuddet af arbejdskraft. I dette notat beskrives baggrunden for arbejdsudbudseffekterne og hvordan de behandles i den samfundsøkonomiske analyse.
Brugergevinster Notatet gennemgår hvad begrebet er udtryk for, hvad de indeholder, og hvordan brugergevinster opgøres i et typisk transportprojekt, hvor transportomkostninger ændres, og hvor brugernes rejseadfærd potentielt også ændres.
Nettoafgiftsfaktoren (NAF) er en måde at angive hvor stor en del af danskernes private forbrug, der udgøres af indirekte skatter og afgifter. Notatet beskriver, hvordan nettoafgiftsfaktoren på transportområdet anvendes til omregning mellem faktorpriser og markedspriser samt til beregning af tilbageløbet af ændringer i forbrugerne disponible indkomst, typisk som følge af en ændret beskatning eller afgiftsomlægning.